Tilmeld på linket her : Billetter
Julekoncert 2024
Glæd jer til årets julekoncert med Kaya Brüel og Ole Kibsgaard i STEPPING KIRKE.
Koncerten afholdes torsdag, den 5. dec. 2024, kl. 19.30.
BILLETTER a’ 200kr stykket købes via SMS til Lone A. Schmidt på 24423029
Fodbold i efteråret
Vi er klar til en ny sæson med fodbold, sol og glade spillere.
Har du lyst til at være med, så bare mød op til den første træning.
Vi træner efter dette program:
Årgang | Tidspunkt |
U7 og U8 (0. – 1. kl.) | Tirsdag kl. 16:30 – 17:30 |
U9 og U10 (2. og 3. kl.) | Tirsdag kl. 17:00 – 18:00 |
U11 og U12 (4. – 5. kl.)
Dette hold er sammen med Nustrup og Sommersted. Træner på skift i de tre byer. |
Tirsdag kl. 18:00 – 19:00
Torsdag kl. 17:00 – 18:00 Nustrup: uge 33, 36, 39 Stepping: uge 35, 38, 41 |
Fodboldtræning forår 2024
Udendørs fodbold for vores børnehold foregår efter denne plan fra uge 14 (1. april) til og med uge 26 (sidste uge før sommerferien).
Nye spillere kan bare møde op til første træning. I er velkomne til at prøve et par gange for at opleve, hvor sjovt det er.
Hvad er “åben træning” ⚽
Åben træning er et nyt tiltag i fodboldafdelingen – i første omgang for årgangene U8 til U11 (1. klasse til 4. klasse).
Hvis du ikke går til fodbold, så er åben træning en mulighed for at spille fodbold hvor fokus er på at være sammen med kammeraterne og have det sjovt med at spille fodbold. Vi tager ikke til stævner og turneringer.
Hvis du går til fodbold, så er den åbne træning en mulighed for at spille endnu mere fodbold og for at få et fællesskab sammen med spillerne på nogle af de andre hold – og til at spille fodbold sammen med nogle af de venner, der ikke går til fodbold.
For dem, der allerede er tilmeldt fodbold, er den åbne træning et ekstra tilbud som en del af deres medlemsskab i Stepping IF.
Alle andre kan melde sig til Åben træning for et lavt kontingent, fordi vi ikke skal betale turneringsgebyr mv. for dét hold.
Målet er at lave et tilbud, der er sjovt både for dem der er vilde med fodbold og for dem, der bare synes at fodbold er én sjov ting blandt mange andre.
Åben træning er torsdag fra kl. 17:00 – 18:00 – første gang 4. april.
En sæson – mange sportsgrene
Går du i 2. -4. klasse, og vil du prøve nogle forskellige sportsgrene af? Så støt op om den helt nye idrætskarrusel, der starter i hallen efter efterårsferien.
I løbet af vintersæsonen kommer du til at prøve taekwondo, håndbold, badminton, fodbold, gymnastik, parkour, indendørs krolf, floorball – og måske mere endnu.
Du vil møde Tina Gunde og Kristian Langborg-Hansen de fleste gange, og så har vi fået trænere fra de forskellige foreninger til at komme og hjælpe os.
Det er hver tirsdag kl. 17:00 – 18:00 i Trekløverhallen. Husk indendørssko og fantastisk humør!
Vi glæder os til at se dig – første gang tirsdag den 24. oktober.