Stepping atter repræsenteret i byrådet

Tobias JørgensenEfter kommunalvalget 19. november har Stepping atter fået en byrådspolitiker. Det er venstremanden Tobias Jørgensen, der bor i Kolstrup. Med flere en 400 personlige stemmer kom Tobias Jørgensen ind som den 10. af venstres 12 mandater.

Tobias Jørgensen fortæller, at hans ønske for sit arbejde i byrådet er at få mere fokus på landsbyerne – ikke bare på Stepping, men også på Ødis og Ødis-Bramdrup, hvor han selv er opvokset. 

Han vil forsøge at trække noget af den vækst, Kolding Kommune ønsker, ud i landsbyerne, så der er udstykninger til nybyggeri og muligheder for erhvervslivet.

Af konkrete tiltag i Stepping nævner Tobias Jørgensen, at byen godt kunne trænge til nye fortove, generel vedligehold og måske også en legeplads. Alt sammen noget, han håber at finde kommunale penge til. Han gør også opmærksom på, at alle ideerne ikke behøver at komme fra ham – han optræder gerne som hele lokalområdets stemme i byrådet.

I valgkampen skabte Tobias Jørgensen opmærksomhed ved at gå imod placeringen af de nye kæmpevindmøller i nærheden af bebyggelse – et løfte, som han lover at arbejde for, også nu hvor valget er overstået.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>