Stafet for livet

Kære borgere i Stepping.
Sidste år havde jeg den STORE fornøjelse at deltage i ”Stafet for livet” i Haderslev sammen med 2207 andre.
Vi havde en fantastisk stemningsfyldt weekend med frisk luft, motion, samvær, grin og eftertænksomhed…
Det vil jeg så gerne dele med jer andre Stepping borgere- derfor har jeg meldt et hold til.
”Stafet for livet” finder i år sted 6-7. september 2014.
Det foregår sådan at stafetten skydes i gang lørdag kl. 12 med taler osv. De næste 24 timer skal hvert hold have mindst èn i gang med at gå eller løbe ruten på ca. 1 km rundt i Damparken. Kulissen er fantastisk- masser af glade mennesker, telte, boder, ”restaurant”, sø, vandcykler, ænder, bynært osv. Alle kan deltage (også barnevogne, helst ikke hunde), børn 50 kr, voksne 100 kr.
Vi laver en plan, så alle får en time eller mere tildelt, dvs. man behøver ikke være tilstede alle 24 timer (men det er fantastisk hyggeligt). Og jo, vi går også om natten. Symboliken er, at sygdommen cancer arbejder, og skal bekæmpes, 24 timer i døgnet, derfor er stafetten i gang i 24 timer. Sidste år var natten en fantastisk oplevelse, snakkende mennesker, masser af lysposer og lanterner, telte oplyste med lyskæder osv. Madboden er døgnåben, så der er altid kaffe på kanden m.m. At høre opstemte børn juble over at løbe om natten, at se folk komme fra bytur og tage nogle runder i den gode sags tjeneste, at se byen vågne og få nye bekendtskaber når de samme løber forbi for 10. gang eller andre hepper på èn selv- det var en kæmpe oplevelse. Beskrives som landsstævne-ånd af gymnastik-folket.
Der sælges dejlig, sund, billig aftensmad (30 kr), morgenmad osv. Der er mindehøjtidelighed, gudstjeneste, børneaktiviteter osv.
Vi vil alle opleve at få cancer, eller kende en, der får det. Al deltagelse arbejder på samme mål, penge til kræftforskning.
Man kan lave sponsoraftaler, ex aftaler med et firma om at give et beløb pr omgang. Men udgangspunktet er deltagerbetalingen, så alle kan være med.
Der er ekstra arrangementer for ”fightere”, hvilket er kræftramte eller tidligere kræftramte. Programmet er under udarbejdelse.
Jeg håber at rigtig mange vil bruge en time eller mere på at kæmpe mod cancer. Vi får en sjov weekend, som styrker sammenholdet i byen.
ALLE, nye og gamle, børn, unge, pensionister osv. er hjertelig velkommen. Vi får en plads i parken og sætter telt op, så vi har en base. Man er velkommen til at sove der, hvis man har lyst.
Gå på hjemmesiden ”Stafet for livet Haderslev”, find holdet: Stepping borgere, meld dig som deltager, følg vejledningen og indbetal deltagergebyret, så er du med. (Kan man ikke være tilstede, må man gerne betale alligevel).
Jeg har meldt holdet til, og er så holdkaptajnen. Når vi nærmer os sender jeg flere oplysninger ud, og laver en tidsplan. Ring gerne for spørgsmål.
Glæder mig til at så mange Stepping borgere, som muligt, får del i den store oplevelse, og støtter kampen mod cancer. På gensyn i Damparken 6-7. september. 

Gitte Haugaard

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>