Masser af fodboldbørn i Stepping

img_9503

D. 27 marts startede træningen op for de yngste spillere – og rigtig mange var mødt op.  Tja.. omkring 25 spillere og måske 20 forældre.

Lars Peter tog sig af de yngste – dvs. dem fra 3 – 6 år.  Han tog sig dog også af de ældste – altså forældrene. Alle kom i sving. Lars Peter er meget engageret, inspirerende og kreativ, så der blev fundet på de utroligste lege og spil, som straks frembragte store smil og sved på panden hos både børn og voksne.

 De lidt større børn – dvs. dem på omkring 6 – 8 år, tog Marie Louise og Anders sig af. Både Marie Louise og Anders er selv dygtige fodboldspillere, som kan lære børnene rigtig meget. De har en rigtig fin måde at veksle mellem både spil og leg, når de træner børnene. Og man må helt bestemt sige, at børnene ”går til den” på træningsbanen. De er både dygtige men også indimellem en ”sæk lopper” at holde styr på.

Dejligt at også de unge mennesker vil tage sig tid til trænerjobbet!

 Træningen fortsætter hver tirsdag fra kl. 16.15 – 17.00 indtil sommerferien, og jeg kan garantere, at man har det sjovt til træning. Men har du ikke børn eller børnebørn, som skal gå til fodbold – så tag alligevel et smut om på træningspladsen ved børnehaven. Det er nemlig også en rigtig sjov oplevelse blot at se dem træne.

Ingrid Dinesen

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>