Kom og få indflydelse på de trafikale forhold i din by!

Kolding Kommune er i fuld gang med at planlægge, hvordan vi skal transportere os fremover.
I den forbindelse har vi brug for at høre om din mening, idéer og behov. Derfor arrangerer By- og Udviklingsforvaltningen fire borgermøder i henholdsvis Lunderskov, Vamdrup, Christiansfeld og Kolding. Hvert møde tager udgangspunkt i hvert sit lokalområde.
Har du gode idéer til, hvilke tiltag og initiativer der skal til for at skabe god mobilitet og gode muligheder for at transportere sig rundt i byen eller kommunen, så kom og vær med.
Med fokus på de fem hovedtemaer: Fremkommelighed, cykelfremme, trafiksikkerhed, sundhed samt by og land,vil der ved hvert borgermøde blive arrangeret en workshop og en idé-bazar, hvor du får mulighed for at give dit input. 
Input fra workshops vil sammen med de borgerhenvendelser, som vi løbende får, indgå i arbejdet med at lave en Mobilitetsplan for Kolding Kommune. 
Datoerne er som følger:
- Lunderskov, Kongsbjergskolen, Reinholdts Bakke 29, d. 14. april 2015, kl. 17-19
- Vamdrup, Vamdrup skole, Herredsvej 45, d. 16. april 2015, kl. 17-19
- Christiansfeld, Christiansfeld skole, Gl. Kongevej 3, d. 21. april 2015, kl. 17-19
- Kolding, Kolding Uddannelses Center, Ågade 27, d. 23. april 2015, kl. 17-19

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>