28. marts 2012

For er stykke tid siden opdagede jeg, at der var noget mærkeligt ved mine børn.

De var ikke som ellers, de havde enormt travlt med et eller andet, skændtes slet ikke, snakkede sammen, og havde det åbenbart meget morsomt. Der er næppe ret mange forældre, der er helt trygge, når børnene er alt for stille og fordragelige. Man frygter tit, at de så er i gang med noget, der ikke er helt ok. Men denne gang var det noget andet, de var optaget af. De havde en hemmelighed. De havde fundet en hule, som ingen måtte vide af.

Når de gamle skulle beskrive, hvad det egentlig var, der skete påskemorgen i Jerusalem, så kaldte de det også for en hemmelighed, med det græske ord mysterion, noget mystisk. Når vi i dag siger om noget, at det er lidt mystisk, så mener vi, at det er utroværdigt, og noget vi helst ikke vil have noget med at gøre. Sådan så de gamle ikke på det. Tværtimod. For dem var det noget yderst værdifuldt, at noget var en hemmelighed, at livet var et mysterium, mere end vi mennesker kan rumme.

Når Grundtvig skulle oversætte ordet mysterion brugte han ordet gåde. Han talte om livets gåde og korsets gåde. Men ikke gåde i banal forstand, som en århushistorie, der holder op med at være interessant, når man kender slutningen.

Når de gamle efter græsk skik påskemorgen løb ud på gaderne og råbte til hinanden: ”Kristus er opstanden!” Ville ingen jo komme og sige: ”Ja, men den kender vi jo, den hørte vi allerede sidste år.” For selvom det bliver råbt ud, forkyndt, så bliver det ved med at være en gåde. Ligesom med kærligheden mellem mennesker. Når et menneske siger:” Jeg elsker dig, jeg holder af dig” Så svarer jeg ikke med at sige:” Det sagde du jo allerede i går.” Det er nyt hver gang, fordi kærligheden bliver ved med at være gådefuld og ufattelig.

Med hvad handler påskens gåde da om?

Den handler om at Kristus har taget magten fra døden og djævelen. Det underfulde og gådefulde er, at det onde er der, men det har mistet magten over vores liv.

Opstandelsen der blev virkelighed påskemorgen, da Jesus opstod fra de døde, er en gåde, der lever ved at blive fortalt, forkyndt og udråbt. Når vi mødes til påskegudstjeneste og synger de vidunderlige påskesalmer om frelseren, der stod op af døde. Når vi fortæller hinanden, at vi er med i en historie, der ender godt.

Påske betyder, at Gud giver os en fremtid.

I navnet Jesus Kristus er der fremtidsmusik. En musik, der spiller i vores ører og fortæller os at livet har vundet. At livet og kærligheden fik det sidste ord.

Rigtig glædelig påske!

Lone Kofod Jensen