Kategoriarkiv: Fodbold

Multibane 02

Så er multibanen bestilt

Jubiii Vi er i MÅL 

Vi kan nu afsløre, at vi er i mål med indsamlingen til Multibanen.

Vi har indsamlet næsten 84.000 kr lokalt i Stepping – Kæmpe stor TAK til både private og ikke mindst de firmaer der har støttet .

Derudover har vi fået støtte fra DBU og Nordeafonden, Lokale og Anlægsfonden og Kolding Komunnes Landsbypulje, Stepping Friskole, Frørup Borgerforening og Samvirke (i alt ca. 400.000 kr )

På mandag starter arbejdet med at grave ud til banen, der bliver placeret foran hallen.

Vi forventer at banen er klar i starten af september ( det kommer an på vejret )

Så snart vi kender dato for indvielsen – melder vi det ud – for det skal FEJRES

Så kære alle vis hensyn, det er en arbejdsplads og vi må ikke forstyrre det arbejdende folk.

 

Basic CMYK

Stepping har fået støtte fra Nordea-fonden og DBU’s Multibanepulje.

Samvirke Stepping har opnået støtte fra Nordea-fonden og DBU’s Multibanepulje til anlæg af en multibane ved Trekløverhallen. Banen forventes klar i løbet af 2016.

En ny multibane i Stepping bliver åben for alle byens borgere 24 timer i døgnet. Arbejdet er allerede startet ved skrivebordet med støtte fra Nordea-fonden og DBU’s multibanepulje, og banen står forhåbentlig klar til brug i sensommeren 2016.

”- Det er fantastisk at Samvirke Stepping IF i tæt samarbejde med Stepping Friskole, SFO og børnehave mv., er bevilliget støtte til etablering af en Multibane ved Trekløverhallen.” ”Vi har arbejdet ihærdigt på at udarbejde en stærk ansøgning og det er fantastisk at dette arbejde har båret frugt.” ”Det bliver en stor gevinst og et naturligt samlingspunkt for skole, klub og hele lokalområdet”, fortæller Lars Peter Jensen medlem af fodboldafdelingen.

 Multibanepulje baner vejen

 Nordea-fonden har med en multibanepulje på 20 millioner kroner gjort det muligt for blandt andet Samvirke Stepping IF at anlægge en af de eftertragtede baner.

”Nordea-fonden støtter gode liv, og for os er fællesskabet nøglen til gode liv. Med de nye multibaner får 20 byer over

hele landet et nyt mødested for alle, der vil dyrke boldspil sammen året rundt, ” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv. Også Dansk Boldspil-Union glæder sig over udsigten til en multibane i Stepping. “Det er fantastisk, at – Samvirke Stepping IF – på frivillig basis har søgt støtte og ønsker en multibane, der kan skabe bevægelse i lokalområdet. Det siger meget om behovet for multibaner, der kan motivere til nytænkning, fastholde fodboldspillere og udvikle dansk fodbold – og om værdien af vores frivillige foreningsliv,” siger Jesper Møller, formand i Dansk Boldspil-Union.

 

Glade U11-drenge og deres trænere takker Bjerndrup VVS og Åhuse A/S

Glade U11-drenge og deres trænere takker BJERNDRUP VVS for de flotte spilledragter og tak til ÅHUSE A/S for de flotte windbreakers.

u11-2 u11-3

Spillerne takkede deres sponsorer på bedste vis, ved at vinde et fodboldstævne Kristi Himmelfarts dag iført deres flotte dragter. Det var nogle spændende og tætte kampe, som tilskuerne blev vidne til. Holdets sammenhold, kampånd og trænernes engagement gav dog til sidst resultat. Flot og tillykke!

Bagerst fra venstre: Sponsor Peter Johs. Hansen, Bjerndrup vvs, træner Thomas Frandsen, spillerne Mathias Hesselberg, Thor Søndergaard, Daniel Lundtoft, Træner Michael C. Gottfredsen , træner Reiner Hansen, Ingrid Dinesen.

Forrest: spillerne Tjalfe Petersen , Niels Greisen Hansen, Frej Hansen Koch, Frederik Dinesen, Tristan Høffner , Alexander Brødsgaard Busk, Jens Thorvald Røgen og Anton C. Staub. 

U13/14 viser fremragende spil ved Jels Cup

Steppings U13/14 fodbolddrenge fik i weekenden to flotte 2. pladser i deres puljer ved turneringen i Jels. De viser godt sammenhold og god fightervilje.

Der var også god opbakning fra forældre fra både Stepping og Christiansfeld – til trods for den megen regn.

 

Fleggaard Cafax cup i Starup

Samvirkes fodboldafdeling var mødt talstærkt op til Fleggaard-Cafax cup i Starup lørdag.
De store drenge klarede sig bedst, og med en målscore på 12-1 blev de efter tre sejre og blot et nederlag rækkens vinder.
Også i de yngre rækker stod der Stepping på flere sejre og masser af mål, og der var stor glæde hos alle hold, når pokalerne blev overrakt.
 

Spillere søges!

Vi kan godt bruge nogle flere herrespillere til indendørs fodbold i Stepping.
Er du interesseret, skal du bare møde op – vi spiller hver tirsdag kl. 20.30 i Trekløverhallen.

Mvh. Fodboldafdelingen

Jels Cup 2013

……Så er fodboldsæsonen med Jels Cup skudt i gang for børnene i Stepping.

 Atter viser vi at selv en lille by kan måle sig med de ”store” når det gælder fodbold.
Stepping mødte op i Jels med 2 hold U6, U8, U10, U12 samt U10 og 11 piger.
U6 holdene vandt alle deres kampe og spillede 2-2 mod hinanden og vandt derfor både guld og sølv – flot.
U8 kæmpede sig til en 3. plads, selvom det var første gang de spillede 5-mands – sådan.
U10 sluttede udenfor podiet men scorede en masse mål og var glade da de kom hjem med en medalje.
U12 vandt på målscoren lige foran Haderslev, vistnok kun med et mål.
U10 og U11 piger ??? (resultatet kendes pt. Ikke??) – men de plejer at vinde kampe.

Tak for den gode og positive opbakning fra søskende, forældre, bedsteforældre mm.

Stepping if