Høstgudstjeneste ved søen i Stepping

Kærbæksø - Søen forenden af Vestergade, i begyndelsen af Vojumvej.
Det var sidste år en kæmpe oplevelse med gudstjenesten ved søen. En succes må gerne gentages. Derfor er også dette års høstgudstjeneste rykket ud. Ud i det fri, hvor høsten på markerne nu har stået på i uger, hvor bær- og frugthøsten er enten overstået eller godt i gang. Hvor haver og skove mange steder står i alle tænkelige farver.
Søndag d.21.september kl.10.30 er alle velkomne ved Kærbæksø.

KarbakSo
Vi vil gerne have hjælp til at pynte “kirken”. Der vil stå 3-4 store mælkejunger rundt om teltet, som vi opfordrer jer til at fylde med lange blomster, korn og lignende, når I ankommer. Derudover må I gerne medbringe lidt at årets høst til at bære ind.

Der vil være siddepladser. I er selvfølgelig velkommen til selv at medbringe et tæppe eller en god havestol. Vores organist Susanne har i samarbejde med Maren Frost, lavet et kor af børn fra Friskolen, som vil synge gospel for os. Spejderne deltager med fanen og bygger blandt andet det der vil symbolisere kirken – kors og alter. Sammen med Lone, Susanne, børnekoret og alle jer der møder op, vil de gøre dagen rigtig festlig.

Efter høstgudstjenesten er der høstfrokost. Som noget nyt bliver vi i telte ved søen, hvor menighedsrådet disker op med lidt til sulten og lidt at skylle ned med.

Skulle vejret forhindre dette arrangement, vil det lørdag blive slået op på hjemmesiden – stepping.dk og der vil søndag stå guide ved Kærbæksø, som kan fortælle jer om “plan B”.

Mvh. Stepping-Frørup Menighedsråd

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>