Fleksible busser i Stepping

Som alternativ til den sparsomme busdrift i Kolding Kommunens omegnsbyer, tilbyder kommunen nu Flextur i samarbejdet med Sydtrafik.

Med Flextur bestemmer du selv, hvornår bussen skal køre, og også hvorfra og hvorhen. 

Prisen for en Flextur afhænger af afstanden. Du skal betale 3,50 kr. per kilometer; dog mindst 35 kr. Frem til 15. maj er der dog et introduktionstilbud, som gør, at det kun koster 2,50 kr. per kilometer – stadig dog mindst 35 kroner. Har du et ungdomskort, kan du rejse til lavere takster. En betalende voksen kan tage to børn under 12 år gratis med.

Hvis I er flere, der skal køre fra samme startsted til samme destination, kan op til tre medpassagerer rejse med til halv pris.

En tur fra Stepping til Christiansfeld vil således koste 35 kroner for én person, mens fire personer skal af med cirka 250 kroner for at komme fra Stepping til Kolding.

Begrænsninger

Flextur kan kun bruges inden for Kolding Kommune. Du kan altså ikke bruge bussen til at tage til Haderslev.

Busserne kører kun mellem klokken 6 og 24 hver dag.

Kollektiv trafik

Selvom Flextur lyder meget som en taxaordning, så er der tale om kollektiv trafik. Det vil sige, at du kan risikere, at bussen kører en omvej for at tage andre passagerer med eller sætte andre passagerer af.

Selvom du selv kan være med til at bestemme afgangstidspunktet, er det Sydtrafik, som bestemmer det præcise tidspunkt. Tidspunktet kan være op til et kvarter før og op til 45 minutter efter det tidspunkt, du foreslår. Du får det præcise tidspunkt at vide, når du bestiller.

Hvis du har brug for at komme frem til et bestemt tidspunkt, kan du oplyse, hvornår du skal være fremme, og Sydtrafik vil så fortælle, hvornår du bliver hentet. Du skal regne med, at du kan være fremme op til 30 minutter før det tidspunkt, du har bedt om.

Sådan gør du

Før du kan bruge Flextur, skal du tilmelde dig ordningen. Det gør du på denne webside: http://www.sydtrafik.dk/Default.aspx?ID=2203

Når du vil bestille en tur, kan du enten ringe på 76 608 608 eller bestille på nettet på adressen https://www.turbestilling.dk/st/

Du skal bestille bussen senest to timer før afgang. Bestilling via telefon er kun muligt mellem klokken 8:00 og 20:00.

Yderligere oplysninger

Flextrafik_folder_Kolding
FlexUng_folder_Kolding

Du kan læse mere om Flextur på hos Sydtrafik.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>