Forfatterarkiv: Randi Hansen

Kreativ i spejderhytten

Som noget nyt laver spejderne et hold for de kreative.

Vi er en flok piger der gerne vil være kreative og har fået lov til at være med hos spejderne. 1. gang er mandag d. 6. november kl. 19.00 i spejderhytten, hvor vi vil starte ud med at støbe betonnisser. Du skal selv medbringe nylonstrømper.

2. gang har vi planlagt til tirsdag d. 14. november, derefter er der ikke lagt nogen fast mødedag, det vil vi lade være åben, så vi sammen kan finde den dato der passer bedst.

Hvad vi skal lave i løbet af vinteren er endnu ikke lagt fast, her kan du selv være med til at komme med idéer.

Vi har mange bolde i luften:   Strikke, male billeder, hækle, pileflet, male julekugler, påskedekorationer, flette stjerner, Lav din egen forårsruller/chokoladepåskeæg/kransekage/kryddersnaps…
Du skal selv være med til at bestemme hvilke bolde der skal gribes og alle er velkommen til at kaste nye bolde op.

Alle der har lyst til at være kreativ kan være med. Vi sørger for kaffe og kage til første gang.

Hilsen
Ida, Marianne, Tina og Randi

Familiespejder på Lurendal på søndag

Familiespejder i november

D. 12. november Søndag på Lurendal (Ødis-Bramdrup) adressen er Lurendalvej 3, 6580 Vamdrup.

Medbring tøj efter vejret.

 Kl 9-15 Mødes til morgenmad. Karen køber brød mm

TUR ud i Lurendals verden. Gå på rov efter materialer til at ”bygge” skulpturer eller andet.

 Frokost: Risengrød med alt tilbehør. 

Bygge stridsvogn af rafter, binde flere knuder og lave besnøringer

Stridsvogne-væddeløb

Lege eller andet opfindsomt.

Kage, kaffe, saft 

Tilmelding på ann-grete@mail.dk eller sms 25392556

Senest torsdag d. 9. november alle er velkommen.

Personale til Stepping Natur- og Idrætsbørnehus.

Stepping Natur- og Idrætsbørnehus.

Hvem er vi:

Stepping Natur-og Idrætsbørnehus søger pædagoger og pædagogmedhjælpere til vores kommende børnehave og vuggestue med opstart 1. august 2017.

Institution bliver en del af Stepping Friskole og kommer til at være i en ny bygning ved
siden af skolen, som kan rumme 26 børnehavebørn og 7 vuggestuebørn.

Skolen har en 9 personers bus og får en stor bus efter sommerferien, som Børnehuset
ligeledes har rådighed over til ture ud af huset og lignende.

Stillingerne:

Vi søger 4 uddannede pædagoger og 3 medhjælpere med tiltrædelse 1.august 2017.
Stillingerne er på 30-37 timer, og vi arbejder med årsnorm. Arbejdstiden ligger primært i
tidsrummet 6.15-16.45.
Skriv gerne i ansøgningen hvilken børnegruppe du er mest optaget af.
Der kan blive tale om fællestimer i både børnehave og vuggestue. Vi kommer til at indgå i et tæt samarbejde med Stepping Friskole og forældrebestyrelsen i børnehaven.

Kvalifikationer:

  • Vi ønsker at alle vores ansatte er glade for at være udenfor og at lave ting i naturen. Det er vigtigt at du er varm, og vil være med til at skabe en arbejdsplads hvor der er højt til loftet men kort til latteren.
  • Der ud over skal vi også bruge personale der brænder særlig meget for motorik og bevægelse, natur og udeliv samt sprogudvikling.
  • Vi ønsker at ansætte personale med en høj grad af ansvarlighed overfor institutionens kerneopgave; det pædagogiske arbejde med fokus på børnenes trivsel, udvikling og
    læring; samarbejdet med forældrene og samarbejdet med interne og eksterne
    samarbejdspartnere.
  • Vi ser gerne at ansøgere har erfaring, efteruddannelse eller relevante kurser indenfor
    mindst et af ovenstående områder.
  • Som ansat i Stepping Natur- og Idrætsbørnehus kommer du til at være med til at præge
    vores fremtid. Du kommer til at opleve involvering og medindflydelse i vores
    pædagogiske praksis og udviklingen heraf.
  • Kendskab og erfaring i at arbejde med og ud fra de pædagogiske læreplaner, samt
    videreudvikling af disse.
  • Omstillingsparate, reflekterende og øje for nye vinkler og skæve løsninger.

Løn:

Efter gældende overenskomst med BUPL

Ansøgningsfrist:

d.11.juni 2017 til Stepping Friskole, Søndre allé 20, 6070 Christiansfeld, eller på
mail: job@stepping-friskole.dk

Ansættelsessamtaler:

Foregår løbende, dog senest i uge 26

Nærmere oplysninger:

Ved henvendelse til daglig leder Mette Glumsø 23366932

Engagerede voksne giver engagerede børn